Vil den nuværende spærregrænse på 5 procent i Kasakhstan blokere for nye politiske kræfter, der opstod efter januar-oprøret?

Spærregrænsen på 5 procent fungerer i praksis som en effektiv barriere for politisk fornyelse i Kasakhstan. Selvom præsident Tokajev har lovede reformer efter de voldsomme uroligheder i januar 2022, tjener de eksisterende valgregler stadig til at beskytte det etablerede system. Når nye bevægelser forsøger at organisere sig, møder de hurtigt muren. De skal ikke blot mobilisere vælgerne, men også overvinde de administrative og juridiske hindringer, der følger med et nationalt valg.

Januar-oprøret viste en dyb utilfredshed i befolkningen, men utilfredshed bliver sjældent til parlamentarisk magt uden de rette midler. Hvis en gruppe kun opnår 3 eller 4 procent af stemmerne, ender deres mandater hos de partier, der allerede sidder på magten. Det betyder, at de stemmer, der egentlig ville have skabt forandring, reelt går tabt i systemet.

Dette skaber en cirkel, hvor systemet ser ud til at være stabilt på papiret, selvom understrømmene i samfundet bobler. De nye bevægelser kæmper derfor en tofrontskrig: De skal både vinde folkets tillid og samtidig navigere i et valgsystem, der er designet til at holde dem ude. Det gør det svært for de protester, vi så i 2022, at transformere sig til en reel politisk stemme i parlamentet.