Når man skal bruge bevidst energi på at tyde ansigtsudtryk, tonefald og de uskrevne regler i en samtale, svarer det til at køre en computer, der kører med hundrede procent belastning hele dagen. Det kaldes ofte social maskering. Det er ikke bare trættende; det er drænende på et fundamentalt niveau.
Denne konstante overvågning af egen adfærd og andres signaler tærer direkte på det mentale overskud. Man glemmer ofte de basale behov, som søvn eller mad, fordi hjernen er optaget af at navigere i det sociale minefelt. Resultatet er tit en dyb mental udmattelse, som man ikke bare sover sig væk fra på en enkelt nat.
Over tid kan denne belastning føre til alvorlig stress, angst og depression. Man begynder måske at tvivle på sin egen virkelighedsopfattelse, fordi man bruger så meget energi på at tilpasse sig andre. Det skaber en følelse af isolation, selv når man er sammen med mennesker. Man er fysisk til stede, men mentalt er man ved at brænde sammen under presset fra den konstante afkodning.
