De geopolitiske spændinger spiller en afgørende rolle for fremtiden for JCPOA-aftalen. Da aftalen involverer stormagter som USA, Kina og Rusland, er enhver diplomatisk proces dybt afhængig af det generelle forhold mellem disse lande. Når de internationale relationer er præget af mistillid eller konflikter på andre områder, bliver det sværere at opnå de nødvendige politiske kompromiser, som en genoplivning kræver.
Hvis stormagterne er i direkte konflikt eller har modstridende interesser i Mellemøsten, kan det blokere for de diplomatiske kanaler, der er nødvendige for at løse de tekniske og politiske uenigheder i aftalen. Uenighed om sanktioner, inspektionsrettigheder og Irans nukleare program betyder, at selv små geopolitiske forskydringer kan ændre forhandlingsviljen markant.
For at en genforhandling skal lykkes, kræves der et stabilt internationalt klima, hvor parterne prioriterer de diplomatiske rammer højere end regionale magtkampe. Uden en fælles politisk vilje blandt P5+1 landene forbliver muligheden for en varig løsning begrænset, da de underliggende sikkerhedspolitiske interesser ofte vejer tungere end de diplomatiske målsætninger i JCPOA.
