Skatteunddragelse øger uligheden ved at medføre, at de fattigste mennesker mister ud til fordel for de rigeste. Det dræner ressourcer fra velfærdsstater i rige nationer og koster udviklingslande mindst 100 milliarder dollars årligt. Skatteunddragelse stiger med formuen, hvilket ikke fanges af tilfældige kontroller; det anslås, at cirka 3 procent af de personlige skatter unddrages i Skandinavien.
Nogle mener, at størstedelen af skatteunddragelsen udføres af de velhavende. Skatteunddragelse blandt velhavende individer fører til en ulige fordeling af skattebyrden, hvor personer med højere indkomster bidrager mindre proportionelt end gennemsnitlige borgere. Da skatter reducerer indkomstuligheden, som det ses ved lavere niveauer af ulighed i efterskat-indkomst sammenlignet med førskat-indkomst, betyder manglende skattebetaling en direkte forværring af den økonomiske ulighed.
