Ud over de militære tal
At kvantificere den faktiske menneskelige pris kræver, at man skifter fokus fra de tekniske militære narrativer – dvs. præcist hvem affyrede, og hvor tråden ramte – til de menneskelige efterdønninger. Dette involverer en helhedsorienteret tilgang, som anerkender, at konsekvenserne langt overgår de direkte tab af liv.
Der må anvendes kvalitative metoder. Det betyder, at man skal indsamle data direkte fra lokalsamfundene. Interviews med flygtninge, sundhedsarbejdere og landbrugere giver et indblik i den sociale fragmentering. Man dokumenterer ikke kun antallet af dræbte, men også antallet af skadede, behandlingskrævende tilfælde, og hvordan fobi ved dronebrug påvirker den daglige aktivitet.
Socioøkonomiske indikatorer
For at få et kvantificerbart billede af skaden må man bruge indirekte indikatorer. Det handler om at spore påvirkningen på livsgrundlaget. For eksempel, monitorering af madusikkerhed (f.eks. ved brug af IPC-standarderne), eller registrering af afbrud i markedsstrømme, giver et direkte mål for den økonomiske ødelæggelse. Angreb kan ikke kun dræbe; de kan lamme et lokalt agroindustrielt kredsløb.
Derudover kan fjernmåling (remote sensing) hjælpe med at visualisere destruktionen. Ved at analysere satellitbilleder kan man registrere skader på infrastruktur som veje, vandingssystemer og boliger i Abyei. Disse fysiske beviser giver et objektivt grundlag for at understøtte de anekdotiske vidnesbyrd. Disse kombinerede data – sociologiske, økonomiske og geografiske – tegner et langt mere præcist billede end blot et militært ildrapporteringssystem.
