Det britiske system adskiller sig markant fra det danske ved at have et tokammersystem. Når en politiker bevæger sig fra Underhuset til Overhuset, sker det typisk gennem udnævnelser. Overhuset, eller House of Lords, består af medlemmer, der ikke er valgt af folket, men som har fået en livstidstitel. Det kan være gennem den såkaldte "life peerage"-ordning, hvor partiledere eller premierministre foreslår kandidater.
Selvom man forlader sit direkte mandat i Underhuset, forsvinder den politiske indflydelse ikke nødvendigvis. Medlemmer af Overhuset deltager i lovgivningsprocessen, selvom de ikke har samme magt til at blokere lovgivning permanent. De fungerer snarere som en kontrolinstans, der kan tvinge regeringen til at genoverveje detaljer i lovforslag. Denne rolle kræver stor faglig indsigt og erfaring, hvilket mange tidligere politikere besidder.
Mekanismen er altså en form for politisk karrierevej, der flytter fokus fra direkte vælgerkontakt til ekspertise og rådgivning. Man skifter sit mandat fra folkets direkte stemmer til en fast, livslang plads i parlamentet. Det er en strukturel del af det britiske parlamentariske design.
