Når pladsen er trang, skal man tænke vertikalt og multifunktionelt. I stedet for at lede efter ledige grunde, bør man udnytte eksisterende flader. Taghaver og grønne facader er de mest oplagte værktøjer. Ved at beklæde mure med klatreplanter sænker man bygningens overfladetemperatur og reducerer den termiske belastning, hvilket indirekte forbedrer indeklimaet via passiv køling.
For at optimere den naturlige ventilation skal man fokusere på mikroklimaet mellem bygningerne. Strategisk placerede åbninger eller små 'vinduesgader' kan skabe skorstenseffekter (stack effect), som trækker frisk luft gennem de smalle passager. Ved at variere bygningshøjderne kan man skabe trykforskelle, der hjælper med at drive luftstrømmene selv ved svage vinde.
Små, men effektive, løsninger som lommeparker eller vertikale plantevægge gør en forskel. Man kan også implementere regnvandsopsamling (LAR-løsninger) i små bede, som både køler luften gennem fordampning og håndterer ekstremregn. Ved at kombinere disse teknikker udnytter man hver eneste kvadratmeter til både æstetik, biodiversitet og termisk regulering uden at kræve store nye arealer.
