Ansvaret for historisk forurening i Wales reguleres primært gennem miljølovgivningen, herunder de principper der er fastlagt i Environmental Protection Act 1990. Et centralt redskab er konceptet om 'polluter pays principle', som dikterer at den ansvarlige part skal bære omkostningerne ved oprydning og håndtering af forurening.
For at placere ansvaret hos globale selskaber benyttes ofte mekanismer relateret til identifikationspligt. Myndighederne, herunder Natural Resources Wales, har beføjelser til at undersøge historisk brug af grunde for at identificere den oprindelige forurener. Hvis den direkte ansvarlige virksomhed ikke længere eksisterer, kan der i visse tilfælde rettes krav mod moderkompagnier, afhængigt af om der kan påvises tilstrækkelig kontrol eller juridisk gennemsigtighed mellem de forskellige juridiske enheder i koncernen.
Ved historisk affaldsdeponering kan sagen kompliceres af forældelsesfrister. Dog kan civile søgsmål vedrørende miljøskader og sundhedsretlige krav ofte rejse spørgsmål om erstatningsansvar (tort law), hvor man skal bevise kausalitet mellem virksomhedens specifikke handlinger og den opståede skade. Retlige mekanismer involverer derfor både miljømæssig regulering og civilretlig erstatningsret for at sikre, at de ansvarlige parter dækker omkostningerne ved miljømæssig genopretning.
