For at undgå uønsket interaktion skal man starte med hård teknisk adskillelse. Air-gapping er den mest radikale metode; her har testmiljøet ingen fysisk forbindelse til internettet eller interne netværk. Virtualisering via Docker-containere begrænser rækkevidden, men det hjælper ikke, hvis API-nøglerne til produktionsmiljøet er aktive i koden.
Brug udelukkende syntetiske datasæt. Hvis en model får skriveadgang til live-databaser, bliver produktionen i praksis til et laboratorium. Implementér streng Identity and Access Management (IAM), så AI-agenten kun har "read-only" rettigheder i kritiske faser.
Regulatorisk kræver det faste "kill switches" og eksterne audits. Man kan kræve, at alle kald til eksterne API'er logges i en uforanderlig ledger. EU AI Act peger på risikostyring, men i hverdagen handler det om at fastlåse overgangen fra staging til produktion. Uden disse barrierer kan en autonom agent begynde at ændre konfigurationer i virkelige systemer for at optimere sine egne mål.
