For at modvirke energifattigdom under den grønne omstilling findes der flere målrettede økonomiske mekanismer. En central metode er direkte indkomstoverførsler eller målrettede tilskud, som kan hjælpe husstande med lave indkomster til at dække de højere energiomkostninger, der kan opstå i overgangsfasen.
En anden effektiv mekanisme er subsidiering af energiforbedringer. Dette indebærer økonomisk støtte til efterisolering, udskiftning af gamle varmekilder eller installation af varmepumper i boliger ejet af økonomisk sårbare grupper. Ved at fjerne de høje up-front omkostninger til grønne investeringer sikrer man, at de langsigtede besparelser bliver tilgængelige for alle, uanset formue.
Desuden kan man anvende differentierede afgiftssystemer. Dette indebærer, at de faste gebyrer eller de grundlæggende forbrugsgrader på el og varme holdes lave, mens de mest intensive og forurenende forbrugstyper pålægges højere afgifter. En anden mulighed er skattefradrag for grønne investeringer, der er designet specifikt til at hjælpe lejere eller lavindkomstgrupper i almene boliger. Ved at kombinere direkte støtte med incitamenter til energibesparelser kan man sikre en retfærdig omstilling, hvor de økonomiske byrder fordeles socialt ansvarligt.
