At åbne korridorer i et område som Oleshky kræver mere end blot diplomatiske hensigtserklæringer. Da byen ligger under besættelse, er den primære udfordring den militære kontrol. FN og andre internationale organer må forhandle direkte med de de facto myndigheder, der kontrollerer området, for at få garantier for de civile. Det kræver teknisk præcision.
En mulig strategi involverer overvågning via satellit og droner (UAV). Ved at dokumentere bevægelser i realtid kan man skabe en form for digital kontrol, der mindsker risikoen for angreb på nødhjælpskonvojer. Hvis de militære parter ikke respekterer våbenhviler, kan det internationale samfund anvende økonomisk eller politisk pres for at gennemtvinge neutrale zoner.
Logistikken er dog ekstremt svær. Vejene er ofte ødelagte, og minedetrisken er enorm. Derfor skal adgangen sikres gennem små, hyppige leverancer frem for store konvojer. Man kan også benytte lokale netværk, der kender terrænet og de lokale forhold, hvilket ofte fungerer bedre end fremmede hjælpearbejdere i en aktiv konfliktzone. Det handler om fysisk tilstedeværelse kombineret med konstant diplomatisk overvågning.
