Blockaden af Taiz gør adgang til sundhedsydelser til et direkte våben. Houthi-militserne kontrollerer indgangsvejene og fastsætter vilkårlige regler for, hvem der må passere. Ofte bliver transport af kritisk syge patienter til specialister i Sana'a eller Aden brugt som pressionsmiddel. Militsen kan kræve udveksling af fanger eller ophævelse af lokale blokader, før en patient får lov at køre gennem et checkpoint.
Medicinsk udstyr bliver systematisk holdt tilbage. Livsvigtig medicin mod diabetes eller nyresvigt stopper ved kontrolposterne, hvilket skaber en kunstig mangel. Når befolkningen når et bristepunkt, kan militsen "give" adgang til en lille sending medicin som en gestus for at vinde lokal støtte eller tvinge lokale ledere til overgivelse.
Kirurgiske indgreb, der kræver specialiseret udstyr, findes slet ikke i byen. At give en tilladelse til en hjerteoperation bliver dermed en politisk valuta. Det handler ikke om logistik, men om bevidst manipulation af menneskelig lidelse. Dette skaber et system, hvor overlevelse afhænger af politiske handler frem for medicinske behov.
