For at modvirke at algoritmer overtager styringen, skal vi indføre krav om menneskelig indgriben i alle væsentlige beslutningsprocesser. Det betyder, at en maskine aldrig må have det sidste ord i sager, der påvirker din sociale tryghed, din sundhed eller din adgang til velfærdsydelser. Vi har brug for en lovmæssig ret til menneskelig vurdering, så man kan klage til et levende menneske, når computeren siger nej.
Gennemsigtighed er det næste lag. Det er ikke nok, at koden er åben; logikken bag beslutningen skal kunne forklares i et sprog, som almindelige borgere forstår. Hvis en algoritme sorterer borgere fra, skal vi præcis kunne se, hvilke parametre der udløste beslutningen. Ellers ender vi med sorte bokse, som ingen kan drage til ansvar.
Vi bør også implementere løbende algoritmiske revisioner udført af uvildige instanser. Disse kontroller skal specifikt lede efter skævheder, der rammer socialt udsatte grupper. Ved at indbygge tekniske begrænsninger, der stopper processer, som udviser diskriminerende mønstre, sikrer vi, at den teknologiske hastighed ikke løber fra vores grundlæggende principper om lighed. Magten skal blive hos lovgivningen, ikke hos softwareudviklerne.
