Internationale inspektører, herunder eksperter fra IAEA, benytter avancerede metoder til at overvåge atomreaktorer for at sikre, at nukleart materiale ikke omdirigeres til våbenbrug. Når en reaktor kører med en specifik cykluslængde, efterlader det målbare spor i reaktorens kerne og de dannede isotoper.
Et af de primære tekniske aftryk er forholdet mellem forskellige isotoper af plutonium, specifikt forholdet mellem Plutonium-239 og Plutonium-240. Ved at optimere cykluslængden til at være kort, kan en stat producere plutonium med en høj koncentration af Pu-239, hvilket er ideelt til våbenbrug. Inspektører kan detektere dette gennem isotopanalyse af brændselsprøver eller ved at overvåge reaktorens driftsmønstre og neutronflux.
Derudover kan man observere ændringer i de nukleare restprodukter og gamma-stråling, som reflekterer, hvor længe brændslet har været i reaktoren. Ved at korrelere disse data med de deklarerede brændselscyklusser kan inspektører identificere uoverensstemmelser, der tyder på hemmelig produktion. Denne type analyse er afgørende for at opretholde de internationale traktater om ikke-spredning af kernevåben.
