Det er et politisk dilemma, der rammer direkte ind i danskernes pengepung. På den ene side vil folk have billig energi til deres varme og biler. På den anden side kræver en stabil grøn omstilling, at vi bygger enorme batterier og laver brintanlæg, hvilket koster milliarder.
En løsning kræver, at vi flytter fokus fra selve elprisen til systemomkostningerne. Hvis vi kun kigger på prisen for de kilowatt-timer, forbrugeren køber, overser vi de skjulte regninger for netudbygning og lagring. Ved at bruge tarifmodeller, hvor prisen varierer alt efter, hvornår der er strøm i nettet, kan man opmuntre folk til at bruge strømmen, når den er billig. Det mindsker presset på nettet og udjævner behovet for dyre lagringsløsninger.
Samtidig skal finansieringen findes gennem en balanceret energiafgift. Man kan lade de store industrielle forbrugere eller de mest intensive teknologier bære en del af byrden, mens man beskytter de mest sårbare husholdninger. Det handler i bund og grund om at gøre det logisk at bruge strømmen, når vinden blæser, fremfor blot at love evigt lave priser, som teknologien reelt ikke kan levere uden massive investeringer.
