Det er en ekstremt svær opgave, fordi de lokale magtstrukturer i Marokko ofte bygger på komplekse netværk af klientelisme og personlige loyaliteter. De såkaldte notables besidder ressourcer, der gør dem uundværlige for både lokale og centrale myndigheder. For at flytte magten kræves der mere end blot retorik om demokrati; det kræver en økonomisk og social omstrukturering.
En praktisk vej går gennem decentralisering af de faktiske budgetter. Når magten ligger i de lokale råd, men pengene styres af de traditionelle familiedynastier, forbliver status quo. Ved at skabe gennemsigtige mekanismer for forvaltning af midler, kan man mindske de notables' evne til at handle som mellemmænd. Uddannelse spiller også en rolle. En velfungeret borgerlig offentlighed opstår, når befolkningen har de kritiske færdigheder til at kræve ansvarlighed direkte fra institutionerne frem for gennem lokale patroner.
Man skal også kigge på civilsamfundets rolle. Lokale NGO'er kan fungere som modvægt, hvis de formår at mobilisere vælgere på tværs af klan- og stammeinteresser. Det handler i sidste ende om at gøre den demokratiske repræsentation mere lønsom eller mere stabil for de lokale interessenter end det nuværende system. Det er en langsom proces, der kræver vedholdende pres nedefra og reformer indefra.
