Houthiernes strategi med at angribe skibsfarten i Det Røde Hav er et tveægget sværd for deres interne popularitet. På den ene side fungerer det som et kraftfuldt signal til den brede befolkning om, at bevægelsen tør udfordre stormagter og de regionale magter i regionen. For mange yemenitter, der lever under svære økonomiske kår, kan denne type modstand mod Vesten give en følelse af national stolthed og handlekraft. Det fremstiller bevægelsen som den eneste aktør, der rent faktisk gør noget ved de internationale konflikter, som rammer Yemen.
Men denne succes har en høj pris. Ved at skabe uro på verdenshavene risikerer de at udløse modreaktioner, der forværrer den økonomiske blokade af Yemen. Hvis handelsruterne lukkes, og priserne på basale fødevarer stiger yderligere, vil befolkningens sympati hurtigt kunne vende. Legitimitet bygger på evnen til at levere stabilitet og ressourcer, ikke blot på militær provokation. Hvis de geopolitiske spændinger fører til øget hungersnød eller sammenbrud i den lokale forsyning, vil den politiske gevinst ved deres aggressive udenrigspolitik sandsynligvis blive spist op af den daglige nød, som befolkningen oplever.
