Et medlemskab af EU ville betyde, at Island skal implementere og overholde EU's omfattende miljølovgivning og klimamål. Dette indebærer en overgang fra selvstændig lovgivning til et system, hvor de centrale retningslinjer fastsættes i Bruxelles. For klimapolitikken betyder det, at Island ville blive en del af EU's emissionshandelssystem (ETS) og de fælles mål for drivhusgasreduktion, hvilket kan styrke ambitiøse mål, men også begrænse Islands evne til at udforme helt særskilte nationale strategier uden om EU's rammer.
Når det gælder beskyttelse af arktiske økosystemer, ville EU's miljødirektiver fungere som et stærkt juridisk værktøj til at beskytte biodiversitet og naturarealer. EU har strenge regler for naturbevarelse, som kunne give Island yderligere juridisk vægt i bekæmpelsen af miljøskadelig aktivitet. Dog ville Island miste den fulde kontrol over, hvordan ressourcer i de arktiske områder forvaltes, da beslutningskraften flyttes fra Reykjavik til EU-institutionerne. Konkret betyder det, at nationale prioriteringer inden for f.eks. fiskeri eller landbrug skal harmoniseres med EU's eksisterende miljøstandarder for at sikre fuld overensstemmelse.
