Når de små landbrug forsvinder, mister landsbyerne ofte selve fundamentet for det sociale liv. Det handler ikke kun om produktion af fødevarer, men om de mennesker, der bor og arbejder i området. Når gården lukker, forsvinder arbejdspladserne. Det medfører en dominoeffekt, hvor den lokale købmand, skolen og måske den lokale brugs også må dreje nøglen om, fordi kundegrundlaget svinder ind.
Udfordringer med digitale selvbetjeningsløsninger og komplekse EU-støttesystemer kan fungere som en usynlig mur. Hvis de ældre landmænd ikke kan navigere i de digitale krav, dør erhvervet langsomt ud. Det efterlader tomme huse og affolkning. Vi ser en tendens til, at de små samfund bliver til sovebyer eller helt dør ud, hvilket skaber en geografisk ulighed mellem by og land.
Kulturen i landdistrikterne er tæt knyttet til den levende drift af jorden. Når ejerskabet samles på færre, store hænder, forsvinder det lokale engagement i foreningslivet og det lokale selvstyre. Vi risikerer at miste en levende landbrugskultur og en social sammenhængskraft, som er svær at genopbygge, når først infrastrukturen og de menneskelige netværk er væk.
