Når fragtruter i Hormuzstrædet ændres, eller når forsikringspræmierne stiger, mærkes det direkte på prisen i supermarkedet og på apoteket. Det handler ikke kun om olie; regionen er en nerve i den globale handel. Når skibe må sejle syd om Afrika eller vælge længere ruter for at undgå risikozoner, øges brændstofforbruget og leveringstiden markant.
For fødevarer betyder det kortere holdbarhedstid på letfordærvelige varer. Hvis en container med friske råvarer eller mejeriprodukter bliver forsinket på grund af ruteændringer, risikerer man større svind. Dette svind lægges direkte oven i prisen. For medicin er konsekvenserne endnu mere tekniske. Mange typer lægemidler kræver streng temperaturstyring, så kaldet 'cold chain management'. Længere transporttid øger risikoen for, at kølekæden brydes, hvilket kan gøre medicinen ubrugelig.
Virksomheder reagerer ofte ved at opbygge større lagre lokalt for at mindske afhængigheden af 'just-in-time' leverancer. Det binder dog kapital og øger lageromkostningerne. Resultatet er en permanent højere prisstruktur på essentielle varer, da logistikken bliver dyrere og mindre forudsigelig. Vi ser en bevægelse mod mere fragmenterede og dyre forsyningskæder, hvor sikkerhed vægtes højere end den laveste fragtpris.
