De udskrevne mænd sendes gennem et intensivt træningsforløb, hvorefter de ofte placeres direkte i frontlinjeenheder. Juntaen, styret af State Administration Council (SAC), bruger dem i praksis som kanonføde i kampene mod etniske væbnede grupper og People's Defence Forces (PDF). Nyudskrevne soldater bliver ofte brugt som menneskelige skjolde eller sendt ind i højrisikoområder uden reel taktisk erfaring.
Livet i Tatmadaw er præget af streng disciplin og konstant frygt. Mange forsøger at desertere. Prisen er dog høj; hvis de fanges, venter hård fysisk straf eller henrettelse. Selve flugten er risikabel, da militæret ofte tager familier som gidsler for at sikre soldaternes loyalitet.
De unge mænd ender i en klemme. De tvinges til at udføre operationer i deres egne lokalsamfund, hvilket skaber dybe splittelser. Modstandsbevægelsen ser alle i uniform som fjender, uanset om de er frivillige eller tvunget. Resultatet er en generation af mænd, der enten dør i skovene eller lever i permanent eksil.
