Begrebet den menneskelige pris i teksten er et flertydigt udtryk, der dækker over både de direkte og de indirekte konsekvenser af den teknologiske udvikling. Det er ikke et spørgsmål om enten eller, men snarere en kombination af begge de nævnte aspekter.
På det ene plan refererer det til de konkrete arbejdsvilkår for den globale arbejdsstyrke, der udfører datamærkning og manuel databehandling. Dette indebærer ofte lavtlønnede jobs under prækarieagtige forhold, som er nødvendige for at træne de komplekse algoritmer.
På det andet plan dækker udtrykket over de bredere psykosociale konsekvenser, som AI-integration medfører for samfundet. Dette inkluderer usikkerhed omkring fremtidig beskæftigelse, tab af autonomi i arbejdsprocesser og de etiske dilemmaer, der opstår, når algoritmer overtager beslutningsprocesser, som tidligere var forbeholdt mennesker.
Ved at koble de økonomiske magtstrukturer med disse menneskelige omkostninger understreges det, at den teknologiske vækst ikke sker i et vakuum, men har mærkbare konsekvenser for både det enkelte individ og den sociale sammenhængskraft.
