Når vi konstant fodres med information, der kun bekræfter det, vi allerede mener, sker der en gradvis udhuling af det fælles fodslag. Vi mister evnen til at se modpartens argumenter som legitime. I stedet ender vi med at betragte uenighed som et tegn på ond vilje eller direkte misinformation. Det skaber en følelse af, at 'de andre' ikke bare har en anden holdning, men lever i en helt anden virkelighed.
Denne proces gør det utroligt svært at nå til de kompromiser, som et fungerende demokrati kræver. Kompromis kræver nemlig, at man anerkender, at modparten har fat i noget af sandheden. Hvis din algoritme kun viser dig det, du allerede er enig i, mister du den muskeltræning, det kræver at stå i ubehagelige diskussioner. Det fører til politisk polarisering, hvor fronterne trækkes hårdere op for hver gang, der er valg.
Resultatet er et samfund, hvor vi ikke længere taler med hinanden, men kun taler hen over hinanden. Den demokratiske samtale dør, hvis vi kun søger bekræftelse og altid flygter fra modstand. Uden denne modstand bliver vores forståelse for verden snæver og meget ensidig.
