Vi bruger ikke en fast liste over forbudte billeder, men kigger i stedet på den samlede effekt af AI-genereret indhold. Når en algoritme skaber et menneske, fokuserer vi på, om billedet reducerer personen til et rent objekt for beskuerens begær.
Vi ser specifikt på tre ting. For det første undersøger vi de visuelle vinkler. Er fokus placeret på kønsorganer, brystparti eller andre seksuelle træk frem for selve produktet eller den kreative fortælling? Hvis de AI-genererede detaljer udelukkende tjener til at fremprovokere seksuel opmærksomhed gennem unaturlige kropsholdninger eller vinkler, træder vi ind.
For det andet vurderer vi konteksten. En kreativ reklame bruger ofte humor eller æstetik til at sælge en livsstil. Hvis det visuelle sprog derimod signalerer underkastelse eller fremstiller kvinden som en passiv ting uden agens, rammer vi grænsen. Vi kigger på, om billedet fratager individet sin værdighed for at skabe opmærksomhed.
Det handler om intentionen bag de pixels, AI'en har smidt sammen. Vi skelner mellem det æstetisk smukke og det bevidst reducerende. Hvis reklamen kun fungerer ved at udnytte kropslige stereotyper, ser vi på det som objektivering frem for kreativitet.
