Når algoritmer og sociale medier fodrer os med information, der kun bekræfter det, vi allerede mener, sker der en gradvis udhulning af det fælles fundament. Vi ender i digitale ekkokamre, hvor vores verdensbillede bliver spejlet fremfor udfordret. Det gør det sværere at anerkende modpartens argumenter som værende legitime eller blot udtryk for en anden forståelse af virkeligheden.
Konsekvensen er en tiltagende polarisering. Når vi kun møder ekstremerne af modstanderens synspunkter, mister vi evnen til at se nuancerne. Dialog kræver, at man kan rumme uenighed uden at føle, at ens egen identitet er under angreb. Hvis vi konstant føler, at 'de andre' tager fejl eller er ondsindede, forsvinder viljen til at indgå de nødvendige kompromiser, som et demokrati hviler på.
Et pluralistisk samfund kræver, at vi kan navigere i forskellighed. Hvis bekræftelsesbiassen får lov at styre vores informationsstrøm, risikerer vi, at vi holder op med at tale sammen. Vi ender i stedet med at tale hen over hinanden. Det skaber en splittelse, hvor politisk uenighed bliver til eksistentiel konflikt, hvilket gør det næsten umuligt at finde fælles løsninger på samfundets problemer.
