Det britiske forsvarsministerium (MoD) baserer deres klassificering på en kombination af international humanitær folkeret (IHL) og specifikke operationelle mandater. Når de betegner støtte som defensiv, refererer de ofte til formålet med den tekniske assistance. Det handler typisk om kapacitetsopbygning, logistik og overvågning frem for direkte angrebsflyvninger udført af britiske maskiner.
Juridisk set følger beslutningerne de principper, der er nedfældet i Genève-konventionerne. MoD skal vurdere risikoen for krigsforbrydelser under både sondringsprincippet og proportionalitetsprincippet. Hvis den leverede støtte udelukkende tjener til at beskytte territorial integritet eller stabilisere eksisterende grænser, placeres den i den defensive kategori.
Etisk set lægger briterne vægt på at opretholde eksisterende forsvarsaftaler. Ved at fokusere på defensive teknologier forsøger man at minimere de direkte forbindelser til offensive operationer i konfliktzoner. Det er dog en balancegang. Kritikere peger ofte på, at grænsen mellem støtte til overvågning og støtte til måludpegning i praksis kan flyde sammen. MoD fastholder dog, at deres eksportlicenser og rådgivning følger strikse retningslinjer for at forhindre misbrug af den leverede teknologi.
