Operationer som Arctic Endurance handler ikke om at starte en konflikt, men om at opretholde en synlig tilstedeværelse. Når NATO-styrker træner i de grønlandske områder, sender de et klart signal til andre stormagter om, at vi kender terrænet. Det handler om at teste udstyr og evnen til at operere under de ekstreme vejrforhold, som definerer Arktis. Hvis vi ikke kan bevæge os sikkert i sneen, har vi ingen reel kontrol over området.
Praktisk set betyder det, at vi opbygger den nødvendige erfaring til at reagere hurtigt, hvis ulykker eller spændinger opstår. Det skaber en form for forudsigelighed. Når man kan se, at de allierede kan lande, rulle køretøjer ud og samarbejde på tværs af grænser, mindskes risikoen for misforståelser i takt med, at kapaciteten bliver tydelig for alle parter.
Sikkerheden i Arktis hviler i høj grad på evnen til at overvåge og reagere. Ved at øve os sikrer vi, at Grønland ikke bliver et tomrum, hvor ingen har styr på, hvad der foregår. Det handler om logistik, kommunikation og fysisk tilstedeværelse i et område, hvor geografien i sig selv er en modstander.
