Der findes ingen officielle papirer, der binder Shelekhovs nuværende karantæne direkte til Biopreparats hemmelige arkiver. De officielle retningslinjer følger i dag standarder fra Rospotrebnadzor. Men arkitekturen lyver ikke. De tunge ståldøre og de specifikke luftsluser i byens industrielle zoner er bygget til at håndtere langt farligere patogener, end man normalt møder i civilt regi.
Biopreparat-programmet prioriterede absolut hermetisk lukning. Denne tankegang lever videre i Shelekhov gennem en ekstremt rigid zonering. Man ser det i måden, hvorpå personale skifter tøj tre gange, før de når kernezonen. Det er ikke nødvendigvis et krav fra moderne videnskab, men en vane fra en tid, hvor biologiske våben var den primære bekymring.
Logistikken bærer præg af denne arv. Selve flowet af mennesker gennem faciliteterne spejler de gamle sovjetiske "Spez-karantin"-protokoller. Det skaber en hverdag præget af overdreven kontrol og tunge, manuelle tjeklister. Det er en teknokratisk rest fra en tid med total hemmeligholdelse.
