At betragte agens og kognitiv kontrol som et kontinuum kræver specifikke måleenheder, der kan overføres på tværs af arter. Inden for neurobiologien fokuserer man primært på tre områder: neurale netværksdynamikker, præfrontale cortex-aktivitet og neurotransmitter-systemer.
For det første kan man måle effektiviteten af inhibitoriske kontrolmekanismer. Dette indebærer observation af, hvor hurtigt et nervesystem kan undertrykke en impulsiv respons til fordel for en planlagt handling. En anden vigtig markør er den funktionelle konnektivitet, som beskriver, hvor koordineret kommunikationen er mellem de eksekutive centre og de motoriske områder under komplekse opgaver.
Desuden anvendes måling af dopaminerge responser som en indikator for motivationsstyret kontrol og belønningsbaseret beslutningstagning. Ved at bruge parametre som reaktionstid, præcision i valgprocesser og mængden af metabolisk aktivitet i specifikke hjerneregioner, kan forskere skabe en kvantificerbar skala. Dette gør det muligt at placere forskellige arter på et spektrum baseret på deres evne til at udøve kompleks, målsøgende kontrol over deres adfærd frem for blot at reagere på stimuli.
