Kritikere mener, at tech-virksomheder bruger eksistentiel risiko som et retorisk skjold. Ved at tale om fjerne, apokalyptiske scenarier – som at en superintelligent AI udrydder menneskeheden – flytter de fokus væk fra de problemer, der findes lige nu.
Mens vi diskuterer, om maskinerne kan få bevidsthed om hundrede år, overser vi de konkrete skader, der sker i dag. Det handler om ophavsretlig tyveri, algoritmiske fordomme, massiv overvågning og den uregulerede brug af brugernes data til at træne modeller. Ved at gøre debatten filosofisk og science fiction-agtig, gør de det sværere for politikere at vedtage stram lovgivning om de ting, der rent faktisk påvirker vores hverdag og demokrati her og nu.
Hvis reguleringen handler om overlevelse, bliver det hurtigt en kamp mellem fremskridt og frygt. Det giver tech-giganterne en chance for at fremstille streng regulering som en hindring for menneskehedens fremtid. På den måde beskytter de deres nuværende indtjening ved at lade som om, at deres største problem er en hypotetisk fremtid frem for deres faktiske forretningspraksis.
