Storbritanniens boligmasse er historisk designet til at holde på varmen. Det redder liv i januar, men skaber potentielle dødsfælder under moderne hedebølger. Mange lejligheder i tætte byområder som London bliver i praksis ubeboelige, når temperaturen stiger, fordi varmen ikke kan slippe ud.
En lovbestemt maksimumtemperatur ville tvinge udlejere til at handle. I dag findes der standarder for minimumstemperaturer for at bekæmpe vinterens kulde. Ved at indføre en parallel grænse for varme, bliver ventilation og solafskærmning et juridisk krav frem for en valgfri luksus.
Det handler ikke kun om at installere energitunge aircondition-anlæg. Passiv køling gennem udvendige skodder, lysreflekterende maling eller bedre tværventilation er mere bæredygtige veje. Uden lovgivning bliver disse tiltag ignoreret, da varmefattigdom sjældent prioriteres i budgetterne. En lovmæssig ret til et køligt indeklima flytter det økonomiske ansvar fra den sårbare lejer til ejeren af bygningen.
