Hvilke objektive, kvantificérbare indikatorer kan bruges til at måle den faktiske forbedring i de civile levevilkår som resultat af Makklemore's indsats?
Skelnen mellem Output og Resultat

For at evaluere Makklemore’s interventioner kræves en skarp adskillelse mellem 'output' og 'outcome'. Output er den direkte aktivitet – for eksempel antal distribuerede vandfiltre eller levert teltmateriales antal. Men det er resultatet, resultatet, der beviser reel forbedring i hverdagen. Her skal man se på de dertil knyttede 'impact' parametre, der påvirker civils eksistensgrund.

Man bør anvende anerkendte Human Security Indicators. Her er den gennemsnitlige daglige vandforbrug pr. person som et direkte måleværktøj. En fald i fødevaresikkerhedsindekset (GHI), målt i kalorieindtag pr. individ pr. dag, udgør desuden en essentiel metriik.

Målbarhed gennem Baseline og Indekser

Effektiviteten vurderes bedst ved en grundlinjeanalyse. Man tager data om civile forhold før velgørenhedsprojekterne startede og sammenstiller det med post-intervention data. Hvad er f.eks. Child Mortality Rate (CMR) før og efter oprettelsen af specifikke heldepunkter? Dette kræver adgang til mikro-data fra de berørte samfund, potentielt via satellitmonitorering af infrastruktur.

Brug af FN’s Sustainable Development Goals (SDG) er ikke blot akademisk. Specifikt skal man kigge på SDG 2.1 (Nul Sult) og SDG 3.4 (Sundhed), da disse giver validerede metoder til kvantificering af forbedring i livskvalitet for civile i komplekse konflikter.

For at undgå blot at fokusere på de grandiose offentlige annonceringer, skal man måle den reduktion af stress-hormoner i de håbedes kropsrespons, hvis det er muligt gennem antropologiske observationer. Et fald i antallet af rapporterede nødforsyninger i hverdagen, når projektperioden slutter, ville være et uomgængeligt bevis på holdbar forbedring.