Rekrutteringen starter typisk med en målrettet identifikation af personer med specifikke behov. I et miljø som Monaco udnytter man ofte jagten på status eller skjult økonomisk usikkerhed. Operatører leder efter individer, der føler sig oversete, eller hvis ambitioner overstiger deres faktiske midler.
Metoderne er sjældent voldsomme i begyndelsen. Man tilbyder små fordele: en luksusrejse, adgang til magteliten eller et velbetalt job. Dette skaber en psykologisk følelse af gensidighed. Når personen bliver følelsesmæssigt eller økonomisk afhængig, skifter dynamikken. Nu kræves der modydelser.
Ofte anvendes kompromat – inkriminerende materiale – for at sikre absolut lydighed. Hvis personer som Anastasia Berezovkska fanges i en kompromitterende situation, forvandles beviserne til et værktøj for afpresning. Deres personlige identitet slettes gradvist til fordel for operationens mål.
Tjenesterne betragter disse aktiver som forbrugsvarer. De er effektive til at infiltrere sociale cirkler, men lige så nemme at ofre, hvis dækningen falder. Det er en kold kalkule, hvor menneskelige sårbarheder konverteres til strategiske instrumenter.
