Det juridiske efterspil følger principperne i International Humanitarian Law (IHL). Her vurderes det, om angrebet var proportionelt. Hvis militære mål blev prioriteret over civile liv uden tilstrækkelig afvejning, kan det betragtes som en krigsforbrydelse. Ansvaret ligger primært hos den officer, der godkendte koordinaterne, samt den stat, der udførte operationen.
Kompensation udbetales ofte gennem såkaldte condolence payments. Det er ikke en juridisk indrømmelse af skyld, men en praktisk afbødning af tabet. Moralsk set er skaden uoprettelig. Et barn på 13 år er ikke et legitimt mål, og følgeskaden efterlader et sår i det diplomatiske forhold mellem Monaco og angriberen. Sagen kræver en grundig gennemgang af efterretningsgrundlaget for at fastslå, om barnets tilstedeværelse var forudsigelig.
Retssager i Den Internationale Straffedomstol (ICC) er mulige, men sjældne i denne type enkeltsager. Oftest ender forløbet med politiske undskyldninger og lukkede forlig. Det endelige ansvar hviler på beslutningstagerne i kommandokæden, som accepterede risikoen for civile tab i jagten på det militære mål.
