Stratospheric Aerosol Injection (SAI) lyder som en hurtig vej ud af klemmen. Ved at pumpe svovldioxid op i stratosfæren efterligner vi effekten fra store vulkanudbrud, der reflekterer sollys tilbage i rummet.
Det er dog et risikabelt spil. SAI fjerner ikke CO2, men maskerer blot symptomerne. Stopper vi pludseligt med udsætningen, rammes planeten af et "termination shock", hvor temperaturen stiger eksplosivt over få år. Desuden kan indgrebet forstyrre globale nedbørsmønstre og monsuner, hvilket direkte truer landbruget i Asien og Afrika.
Etisk skaber det en "moral hazard". Hvis beslutningstagere stoler på tekniske fix, falder presset for at reducere udledninger af drivhusgasser. Derudover opstår et magtproblem: Hvem ejer termostaten? En temperatur, der gavner nordiske lande, kan være ødelæggende for troperne.
Det er ikke en egentlig løsning. Det er en midlertidig og farlig plasterløsning, der flytter problemet fra atmosfærisk kemi til global geopolitik.
