At flytte bevisbyrden kræver et skift fra reaktiv moderering til proaktiv systemisk ansvarlighed. I dag fungerer lovgivning ofte som en bagudrettet politibetjent, der først griber ind, når skaden er sket. For at tvinge tech-giganterne til at rense det digitale vand ved kilden, skal vi kigge mod modeller, der kræver algoritmisk gennemsigtighed og strenge sanktioner.
EU's Digital Services Act (DSA) er et første skridt, men den rækker måske ikke langt nok. For at realisere en reel omvendt bevisbyrde kunne man indføre specifikke krav om 'auditering af anbefalingsalgoritmer'. Det betyder, at virksomhederne skal bevise, at deres sorteringsmekanismer ikke prioriterer vildledende indhold blot for at maksimere engagementet. Hvis algoritmen fremmer usandheder, falder bøden med det samme, uanset om platformen har forsøgt at fjerne det eller ej.
Et andet værktøj er indførelsen af et 'licensansvar' for store platforme, svarende til de regler, der gælder for radiostationer og tv-stationer. Hvis de opererer som massemedier, må de bære det juridiske ansvar for validiteten af det indhold, deres systemer aktivt distribuerer. Det fjerner den juridiske beskyttelse fra 'safe harbor'-principperne, når teknologien ikke bare formidler, men aktivt vælger, hvad vi ser. Det gør det økonomisk rationelt at investere i faktatjek frem for blot at optimere for klik.
