At placere et juridisk ansvar i sager, hvor naturkræfter og menneskelige svigt smelter sammen, er komplekst. Når dyr dør i Brentford-kanalen, skal man skelne mellem *force majeure* – altså uforudsigelige naturfænomener som ekstremt lav vandstand eller iltsvind grundet temperaturstigninger – og forsømmelse af vedligeholdelse.
Thames Water har det primære ansvar for vandkvaliteten og selve infrastrukturens tilstand. Hvis en defekt i et udløb eller utilstrækkelig rensning har medført toksiske forhold, hæfter selskabet. Her kigger man på, om de har overholdt deres tilsynspligt under de gældende miljøregler. De lokale myndigheder kan dog også have et ansvar, hvis de har ignoreret advarsler om kanalens økologiske tilstand eller undladt at vedligeholde de omkringliggende arealer, der dræner ind i vandet.
Juridisk set anvender man ofte princippet om årsagssammenhæng. Hvis de døde dyr ville være afgået ved døden uanset vandkvaliteten på grund af et naturfænomen, falder ansvaret typisk bort. Men hvis en manglende vedligeholdelse af infrastrukturen har gjort økosystemet så sårbart, at de naturlige svingninger blev fatale, kan der opstå et delt ansvar. Det kræver ofte en teknisk undersøgelse af vandets kemiske sammensætning for at adskille de to faktorer fra hinanden.
