For at undgå den klassiske 'hollænder-syge', hvor olieindtægterne fra Sea Lion-feltet presser andre sektorer, skal øerne handle proaktivt. En af de mest effektive metoder er oprettelsen af en suveræn formuefond, ligesom man har set det i Norge. Ved at placere en stor del af olieprovenuet i internationale aktiver og obligationer, sikrer man, at kapitalen ikke blot pumper ind i den lokale økonomi på én gang. Det dæmper inflationen og beskytter købekraften.
Samtidig bør man bruge overskuddet til målrettede investeringer i ikke-ekstraktive erhverv. Det gælder især inden for bæredygtigt fiskeri og turisme, som allerede udgør fundamentet for øernes økonomi. Hvis man geninvesterer oliepenge i infrastruktur og uddannelse, skaber man et fundament for vækst, der overlever, når oliepriserne falder, eller ressourcerne slipper op. Diversificering handler her om at bygge bro mellem de fossile indtægter og en grønnere fremtid.
En stram finanspolitik er også nødvendig. Myndighederne bør undgå at øge de offentlige udgifter lineært med olieindtægterne. Hvis man holder statens faste udgifter nede og i stedet opbygger reserver, undgår man at skabe en boble, der uundgåeligt vil punktere. Det kræver disciplin at modstå fristelsen til hurtigt forbrug.
