Det amerikanske forbrugermarked reagerer typisk med et skifte i købsmønstre, når basismælkeprodukter bliver dyrere. Vi ser ofte, at familier rykker væk fra mærkevarer til fordel for supermarkedernes egne 'private label'-produkter for at spare penge. Nogle vil også søge mod plantebaserede alternativer, som f.eks. soja- eller mandelmælk, selvom de også er blevet dyrere for nylig.
Spørgsmålet om inflation er komplekst. Mælk er en central komponent i mange andre fødevarer. Når råmaterialerne stiger, følger priserne på ost, smør og færdigretter med opad. Dette kaldes ofte en dominoeffekt i forsyningskæden. Hvis mælkepriserne holder sig høje over længere tid, vil det mærkes direkte på det overordnede CPI (Consumer Price Index) for fødevarer.
Historisk set har amerikanske forbrugere udvist en vis elasticitet; vi skærer ned på luksus, men mælk betragtes ofte som en nødvendighed. Derfor kan prisstigningerne presse husholdningernes rådighedsbeløb betydeligt. Det skaber et pres på både lavindkomstgrupper og middelklassen. Resultatet bliver sandsynligvis en mere fragmenteret fødevaremarked, hvor prisbevidsthed dikterer næsten alle indkøbsbeslutninger i supermarkederne.
