Udfordringen er tydelig: Hvis de grønne subsidier kun flyder mod dem med stor friværdi, skaber vi en social kløft i klimakampen. For at modvirke dette skal vi kigge på de mekanismer, der styrer både lejeboliger og de mindre velhavende ejere.
For det første bør vi styrke de direkte tilskudspuljer til almene boligorganisationer. Når en boligforening efterisolerer eller installerer varmepumper, bør de statslige lån og tilskud prioritere de områder, hvor beboerne har den laveste disponible indkomst. Det sikrer, at energibesparelsen ikke blot ender som en stigning i huslejen, men faktisk bliver til lavere månedlige udgifter for den enkelte familie.
Vi har også brug for målrettede skattefordele. I stedet for generelle fradrag kunne man indføre højere afskrivningsrater på grønne tekniske installationer i mindre boliger. Desuden er det nødvendigt med en reform af ejendomsskattesystemet, så ejere af ældre, energifattige huse får en økonomisk håndsrækning til de nødvendige opgraderinger. Hvis vi ikke ændrer på, hvordan pengene fordeles, risikerer vi, at den grønne omstilling bliver endnu et redskab til at øge uligheden i Danmark.
