Når vandledningerne i Oleshky ødelægges systematisk, rammer det ikke bare hverdagen; det ændrer selve byens fundament. Uden adgang til rent drikkevand og sanitet bliver det hurtigt umuligt at opretholde et stabilt liv. Folk flygter. Det sker ofte permanent, da usikkerheden omkring vandkvaliteten og risikoen for vandbårne sygdomme gør området ubeboeligt. Denne flugt skaber en demografisk tomhed, hvor de ressourcestærke familier ofte rejser først, hvilket efterlader en aldrende og mere sårbar befolkning tilbage.
Genopbygningen står over for en gigantisk mur. Man kan ikke blot reparere et rør; man skal genoprette et helt økosystem af infrastruktur, før folk tør vende hjem. Manglen på vand betyder, at landbrug og lokal produktion går i stå, hvilket fjerner de økonomiske motorer, der skal finansiere genopbygningen. Uden vand er der ingen sanitet, ingen hygiejne og dermed ingen grundlag for at skabe en fungerende by igen. De tekniske skader på akviferer og pumpestationer kræver enorme investeringer, som det er svært at mobilisere, når den sociale struktur allerede er smuldret væk. Det er en ond cirkel, hvor mangel på vand forhindrer bosættelse, og mangel på bosættelse gør genopbygningen økonomisk urentabel.
