En eskalering i Hormuzstrædet rammer ikke kun oliepriserne, men sender chokbølger gennem de globale forsyningskæder. Når asymmetriske taktikker som brug af miner eller droneangreb truer skibstrafikken, stiger fragtraterne øjeblikkeligt. Transportomkostningerne fungerer som en indirekte skat på alle importerede varer. For udviklingslande betyder det, at prisen på basale kaloriekilder som korn og olie stiger, hvilket presser de fattigste befolkningsgrupper ud over grænsen for, hvad de har råd til at spise.
Medicinforsyningen er lige så sårbar. Mange lavindkomstlande er afhængige af præfabrikerede lægemidler, der transporteres via store containerskibe. Når logistikken bliver usikker, opstår der flaskehalse. Det betyder ikke bare dyrere medicin, men direkte mangel på livsvigtige produkter som antibiotika og insulin. Priserne stiger, mens lagerbeholdningerne svinder ind.
Vi ser en dominoeffekt. Når energipriserne stiger grundet usikkerhed i strædet, stiger prisen på kunstgødning også, da produktionen er ekstremt energitung. Det gør næste års høst dyrere i landbrugsområder langt fra Mellemøsten. Resultatet er en ond cirkel, hvor geopolitisk ustabilitet i et lille vandløb direkte udhuler fødevaresikkerheden og sundhedstilstanden i fjerne regioner.
