Udfordringen med dobbeltmoral i det internationale samfund bunder ofte i strukturelle ubalancer. Særligt i FN's Sikkerhedsråd giver vetoretten de fem permanente medlemmer (P5) en magt, der kan blokere for handlinger mod deres egne interesser eller deres allieredes. Dette skaber et juridisk vakuum, hvor folkeretten virker selektiv. For at genvinde legitimiteten må man kigge på, hvordan beslutninger træffes.
En reform af vetoretten er det mest oplagte skridt. Hvis man begrænser brugen af veto i sager, der vedrører masseovertrædelser af krigens love, vil institutionerne fremstå mindre politiske. Desuden kræver det en mere gennemsigtig proces i FN's generalforsamling, så de stater, der ikke har en plads i Sikkerhedsrådet, får mere direkte indflydelse på de juridiske præcedenser.
Vi ser også behov for at styrke de uafhængige organer som Den Internationale Straffedomstol (ICC). Når ICC kun retsforfølger ledere fra det globale syd, mens stormagter opererer ustraffet, dør respekten for domstolens mandat. En mere ensartet håndhævelse kræver, at alle stater – uanset militær status – underlægger sig de samme juridiske standarder uden undtagelser. Kun gennem konsistent anvendelse kan man lukke hullet mellem retorik og realitet.
