Når de formelle institutioner, som domstole, skoler og politi, forsvinder, opstår der et magttomrum. I Gaza betyder det, at uformelle, patriarkalske strukturer ofte tager over for at opretholde orden. Det efterlader kvinder i en sårbar position, hvor traditionelle kønsroller bliver cementeret som en overlevelsesmekanisme.
Et af de største problemer er tabet af uddannelse. Når piger mister skolegangen, begrænses deres økonomiske selvstændighed i generationer frem. Uden formelle rettigheder til at beskytte sig mod vold i hjemmet, bliver kvinder afhængige af familiemænd, hvilket svækker deres handlekraft. Retssystemets fravær betyder desuden, at juridisk beskyttelse mod uretfærdighed bliver svær at håndhæve, selv når de fysiske ødelæggelser er repareret.
Økonomisk set ser vi ofte, at kvinder presses ud i usikret arbejde eller uformelle sektorer uden løn. Dette skaber en vedvarende ulighed, som er svær at rulle tilbage. Selvom den fysiske krise ophører, lever de sociale konsekvenser videre gennem manglende ejendomsret og begrænset adgang til beslutningstagning. Det kræver mere end genopbygning af huse; det kræver en genopbygning af de sociale kontrakter, der sikrer kvinders ret til at eksistere som selvstændige individer.
