Hvilke specifikke juridiske eller politiske mekanismer kunne overvinde de strukturelle svigt i beskyttelsen af miljøaktivisters rettigheder i Colombia og Brasilien?

For at ændre den nuværende situation kræves der mere end blot fine ord i lovgivningen. I både Colombia og Brasilien er problemet, at de eksisterende love sjældent når ud til de mest isolerede områder. Her opererer illegale grupper uden reel modstand fra staten. En direkte løsning kunne være etableringen af specialiserede domstole, der udelukkende behandler vold mod miljøforkæmpere. Det ville fjerne de lokale magtstrukturer, som ofte beskytter de skyldige.

Desuden bør man styrke de lokale oprindelige folks selvstyre. Når lokalsamfund får juridisk ejerskab over deres land, får de også de nødvendige ressourcer til selv at overvåge deres territorier. Det skaber en barriere mod ulovlig minedrift og skovhugst. På politisk plan er det nødvendigt med uafhængige overvågningsorganer, der har mandat til at efterforske politivold og korruption direkte i de berørte regioner.

Sikkerhedsprogrammer skal desuden integreres med økonomiske incitamenter til de lokalsamfund, der passer på skoven. Hvis de økonomiske gevinster ved miljøbeskyttelse overstiger de hurtige penge fra ulovlig udnyttelse, ændres incitamenterne. Det handler om at gøre det farligt at angribe aktivisterne, ikke kun gennem politi, men gennem gennemsigtige kontrolmekanismer, der rammer pengestrømmene bag volden.