Når valg bliver byttehandel for økonomiske gevinster, som billigere diesel, forsvinder selve pointen med demokratiet. Vælgerne mærker hurtigt, hvis deres stemme blot er en kulisse for aftaler indgået i Washington. Det skaber en dyb mistillid til de statslige institutioner.
Hvis præsidentembedet betragtes som en tjekliste-post i en amerikansk handelsaftale, eroderer den folkelige opbakning. Folk holder op med at tro på, at politiske beslutninger tages ud fra nationale interesser. I stedet ser man en regering, der fungerer som administrator for fremmede magter. Det er et direkte slag mod suveræniteten.
Denne dynamik åbner døren for populistiske kræfter. De kan let argumentere for, at det vestlige partnerskab reelt er en form for nykolonialisme. Det svækker Ukraines interne sammenhængskraft i en tid, hvor national enhed er nødvendig. Magtens centrum flytter fra stemmeboksen til lukkede forhandlingslokaler. Resultatet er et hult demokrati, hvor formen bevares, men indholdet er væk. Legitimiteten dør, når borgerne føler sig reduceret til statister i et geopolitisk spil.
