Hvilken sammenhæng er der mellem den systemiske vold mod naturforkæmpere i Colombia og Brasilien og det globale klima?

Når miljøaktivister i Colombia og Brasilien bliver udsat for vold, skaber det et farligt vakuum i beskyttelsen af regnskoven. De mennesker, der står i forreste linje mod ulovlig skovhugst, minedrift og landbrugsudvidelse, er ofte de mest sårbare. Når de fjernes gennem trusler eller drab, forsvinder det lokale opsyn med de mest biologisk rige områder.

Uden de lokale beskyttere får ulovlige aktører frit løb. Det betyder hurtigere afskovning, hvilket direkte svækker jordens evne til at optage CO2. Vi ser en direkte kobling mellem manglen på sikkerhed for aktivister og de stigende temperaturer globalt. Det handler ikke kun om teori, men om faktiske tab af habitat her og nu.

Volden skaber en kultur af frygt, som får lokalsamfund til at trække sig væk fra kampen for deres landområder. Dette gør det langt nemmere for store virksomheder og kriminelle netværk at udnytte naturressourcerne uden modstand. Resultatet er et hurtigere tab af biodiversitet, som påvirker vejrsystemer over hele verden. Ved at fjerne de mennesker, der kender jorden bedst, underminerer man effektivt de globale klimamål.