Den britiske boligmasse lider under et paradoks. Mens politiske tiltag historisk har fokuseret på at holde kulden ude, har man overset varmen. Mange billige lejeboliger i byerne er bygget med materialer, der fungerer som varmelagre. Det betyder, at de bliver bagende varme under hedebølger, mens de er billige at opvarme om vinteren. Denne ulighed rammer skævt; lavindkomstfamilier bor ofte i de dårligste boliger, hvor de ikke har råd til aircondition eller effektiv afskærmning mod solen.
Nuværende standarder for bygningsreglementet adresserer ikke temperaturregulering i eksisterende bygninger tilstrækkeligt. Det skaber en direkte sammenhæng mellem indkomst og evnen til at opretholde en sund indetemperatur. For at løse dette kræves politiske reformer, der flytter fokus fra blot at mindske energiregningen til at sikre termisk sikkerhed.
Vi har brug for lovmæssige krav om maksimal indetemperatur i lejeboliger under ekstreme vejrhændelser. Boligrettigheder bør udvides til også at dække beskyttelse mod ekstrem varme. Det kan indebære krav om bedre isolering mod varme, installation af udvendig solafskærmning og støtte til kølende tiltag i socialt boligbyggeri. Uden disse ændringer vil klimaforandringer blot forstærke den sociale ulighed i britiske hjem.
