For at gøre køling til en borgerret gennem terapeutisk retfærdighed skal lovgivningen skifte fokus fra blot at betragte køling som en luksusvare til at se det som en nødvendig forudsætning for sundhed. Det kræver, at man indskriver retten til passende temperaturregulering i sundhedslovgivningen og planloven.
I praksis betyder det, at bygningsreglementet skal stille krav om passiv køling og termisk komfort i alle boliger, uanset indkomst. Vi skal væk fra idéen om, at de velhavende kan købe sig til aircondition, mens lejere i tætte byområder må udholde hedebølger. Lovgivningen bør derfor stille krav om minimumsstandarder for indeklima, som myndighederne kan håndhæve ved boligtilsyn.
Desuden skal de sociale ydelser og energitilskud målrettes dem, der bor i de mest termisk udsatte boliger. Hvis køling er en terapeutisk nødvendighed for at undgå sygdom, skal staten sikre, at økonomiske barrierer ikke forhindrer adgangen til kølig luft. Det handler om at fjerne den geografiske og økonomiske ulighed i, hvem der overlever hedebølger, ved at gøre køling til et offentligt anliggende på linje med rent drikkevand.
