Hvordan sikrer vi, at demokratiske kontrolorganer kan regulere kunstig intelligens effektivt uden at blive overmandet af tech-giganternes ressourcer?

Løsningen findes ikke i ét enkelt greb, men i en kombination af finansiel uafhængighed og teknologisk indsigt. Hvis tilsynsorganer kun består af jurister, taber de kampen mod de virksomheder, der sidder på de faktiske algoritmer. Vi har brug for tekniske eksperter, der får løn, som folk kan leve af, uden at de behøver gå over til de private firmaer.

Statslige institutioner bør opbygge egne sandkasser og computere, hvor de kan teste modellerne under kontrollerede forhold. Det handler om teknisk suverænitet. Man kan ikke kontrollere noget, man ikke har evnen til at køre selv. Ved at kræve indsigt i træningsdata og kildekode som en betingelse for markedsadgang, tvinger vi giganterne til at åbne de sorte bokse.

Vi skal desuden styrke det internationale samarbejde. En enkelt dansk myndighed kan aldrig stå alene mod Microsoft eller Google. Ved at skabe fælles europæiske eller globale standarder for audits, fordeler vi byrden. Det skaber en fælles front, der gør det sværere for virksomhederne at spille forskellige lande ud mod hinanden. Magten skal flyttes fra bestyrelseslokalerne til offentlige kontrolinstanser med de rette værktøjer i hænderne.